brannstifter substantiv MODERAT BOKMÅLen genus maskulinum ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM BETYDNING OG BRUK person som (særlig med forsett) forårsaker brann | jf. stifter SITATER det er muligt, at synet af den store brand havde fremkaldt pyromani og skabt brandstiftere (Yngvar Nielsen En Christianiensers Erindringer fra 1850- og 60-Aarene 134 1910) i et gårdsrom ved Olaf Ryes plass hadde en brannstifter satt fyr på en søppeldunk (Markus Midré Lungene LBK 2002)