brannslukker
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
annet ledd slukker
BETYDNING OG BRUK
1
person som slukker brann
3
overført
person som demper uro, opphisselse eller begeistring
| jf. lyseslukker
SITAT
-
rygter og snak, som havde æset sig op i anledning af møllesedlerne, var jo hastig dæmpet ned igjen; – her var nok af interesserede brandslukkere