Det Norske Akademis Ordbok

branke

Likt stavede oppslagsord
branke 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbranket, branket, branking
preteritum
branket
perfektum partisipp
branket
verbalsubstantiv
branking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bra`ŋkə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. færøysk brenka 'svekke, skade'
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt
 brekke
; beskadige
; forvri
SITAT
  • det er gjort af en mand som enten har simuleret kevhændthed eller nu gaar med en branket højre haand!
     (Knut Hamsun Rosa 66 1908)
2 
især sjømannsspråk, refleksivt, om tau
 bli skamfilt