Det Norske Akademis Ordbok

bortjagelse

bortjagelse 
substantiv
BØYNINGen; bortjagelsen, bortjagelser
ETYMOLOGI
annet ledd foreldet verbalsubstantiv til jage; avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 det å jage bort
SITAT
  • Julian i glæde over forsættet at føre et Diogenes og de andre vismænd værdigt liv; han lader hofbarbereren komme; optrin mellem dem; endende med barberens bortjagelse
     (Henrik Ibsen Samlede verker VII 358)
     | fra Optegnelser til Kejser og Galilæer