Det Norske Akademis Ordbok

borre

borre 
substantiv
BØYNINGen; borren, borrer
UTTALE[bå`r:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dansk burre, svensk borre og norrønt borrablað; samme ord som burre
BETYDNING OG BRUK
1 
botanikk
 blomsterdel av forskjellige planter, forsynt med mothaker
UTTRYKK
(henge på) som en borre
følge, være tett på
  • hun maatte dog kunne blive kvit en saadan vedhængende borre af en tilbeder
     (Jonas Lie Adam Schrader 76 1879)
  • han hang fast som en borre
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne III 102 1915)
  • hun hænger fast ved ham som en borre
     (John Paulsen Reisen til Monaco 169 1909)
2 
botanikk
 slekt i kurvplantefamilien av store, grove planter med kulerunde blomsterkurver besatt med lange, krumme pigger
 | vitenskapelig navn Arctium
3 
botanikk
 plante i slekten borre
 | jf. skyggeborre, småborre, storborre, ullborre
SITATER
  • foreldet
     
    bare ukrud paa den solsikke nær! Tidsel, valmue, torskeflab, burre
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 413)
  • de var kommet ut av veien, ind paa et jorde indimellem nogen borrer
     (Sigrid Undset Husfrue 493 1921)