Det Norske Akademis Ordbok

bløthet

bløthet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av bløt med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være bløt
2 
overført
 det å være bløt
; følsomhet
SITATER
  • det ømme og det sørgelige [er] skildret med en blødhed, der noget nær er sentimental
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 76)
  • bløtheten i øynene hans fortalte henne … snart det hun ville vite
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 252 1988)
3 
mest overført
 det å være bløt (stemt)
SITAT
  • diftongernes dybe, smigrende blødhed i forbindelse med de haarde konsonanters raske energi er de hovedmomenter, der i det rent lydlige konstituerer sprogets væsentlige karakter
     (Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 76 1877)
4 
overført
 det å være bløt
; kraftløshet
; svekkelse
SITAT
  • [legen] kaldte det et slags blødhed i hjernen
     (Henrik Ibsen Gengangere 158 1881)