Det Norske Akademis Ordbok

bisarr

bisarr 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbisart
nøytrum
bisart
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bisa´r:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk bizarre, jf. italiensk bizzarro, av uviss opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
; avstikkende
; underlig
; rar
SITATER
  • hans kone vare et sygeligt og noget bizart fruentimmer
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 324)
  • [ånden] kan betage netop gjennom de mest bizarre træk
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 148 1886)
  • det skulde gjøre mig usigelig ondt, om mine bizare indfald havde forstemt Dem
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 390)
  • [hardingfeleslåttene fra Telemark] bærer præget af en ligeså dristig, som bizar fantasi
     (Edvard Grieg Artikler og taler 195)
  • substantivert
     
    kanskje hun liker det merkelige? Det bisarre?
     (Knut Faldbakken Bryllupsreisen 109 1982)
  • det vitner om en slags bisarr form for humor
     (Pernille Rygg Sommerfugleffekten 129 1995)