Det Norske Akademis Ordbok

bikone

bikone 
substantiv
ETYMOLOGI
se bi-
BETYDNING OG BRUK
sjelden
 kvinne som man (gifter seg og) får barn med i tillegg til ens egentlige kone
; ekstra kone
 | jf. bigami, polygami, frille
SITAT
  • med samtykke af dronningen, hvem lægerne havde forbudet oftere at blive svanger, havde kongen [Frederik 6 av Danmark] en bikone, den under navnet Dannemand i grevstand ophøiede moder til flere af kongens yngre børn
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 112)