Det Norske Akademis Ordbok

betenkning

betenkning 
substantiv
BØYNINGen; betenkningen, betenkninger
UTTALE[bete´ŋkniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til betenke, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
det å betenke seg
; overveielse
SITATER
  • jeg vil skrive det op til de lærdes betænkning
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 171)
  • hvad du ved, det bruger du uden betænkning
     (Henrik Ibsen De unges forbund 149 1874)
  • derpaa samlede han efter et øiebliks betænkning alle telegrammerne i en haand
     (Alexander L. Kielland Fortuna 250 1884)
  • kommandørinden hensank i en stille overvejende betænkning
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 96 1886)
  • efter en liden stunds betænkning svarede den beflippede advokat
     (Lys og Skygge 1908/nr. 5/11 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «De fire Ildebrande»
  • jeg grep den etter et lite sekunds betenkning
     (Hans Olav Lahlum Katalysatormordet LBK 2012)
UTTRYKK
ta i betenkning
litterært
 nøle med
  • atten menneskeliv tager de herrer ikke i betænkning at sætte på spil
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 45 1877)
2 
mest administrasjon, litterært
 skriftlig uttalelse, erklæring avgitt særlig av en sakkyndig person om et forelagt spørsmål
EKSEMPEL
  • avgi betenkning om, over noe
SITAT
  • konstabel Holter tok med i sin betenkning at «ansøkeren» drev eget blikkenslagerverksted
     (Espen Søbye Kathe, alltid vært i Norge LBK 2003)