bestyring
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; bestyringen, bestyringer 
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
bestyringen
ubestemt form flertall
bestyringer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[besty:´riŋ]
BETYDNING OG BRUK
1
det å bestyre(s)
2
sjelden
kvinne som styrer huset
SITAT
-
havde nu bare bestyringen været hjemme, kunde der altid blevet lidt anderledes stel