Det Norske Akademis Ordbok

besprenge

besprenge 
verb
BØYNINGbesprengte, besprengt, besprenging
UTTALE[bespre´ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk besprengen; jf. be-
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 tilskvette eller overdrysse (med)
SITATER
  • de øine vare violer besprængte med duggen sød
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 340)
  • min armod haste de med guldstøv at besprænge
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 277)
  • hans hest [får] besprænge mig med skarn til afsked
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 21 1862)