Det Norske Akademis Ordbok

bespise

bespise 
verb
MODERAT BOKMÅLbespisning
verbalsubstantiv
bespisning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bespi:´sə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk bespīsen; sammensatt av be- og spise; se også bespisning
BETYDNING OG BRUK
litterært, delvis spøkefullt
 holde måltid for
; beverte
SITATER
  • middagsmad spiste jeg hos en madame Strøm, der bespiste flere officierer og studenter
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 228)
  • kom en fattig vejfarende mand til gaarden, blev han bænket og bespist
     (Thomas Krag Ada Wilde 109 1896)
  • han bespiser henne som takk for strevet
     (Pål Gerhard Olsen Fredstid LBK 2000)
  • vi var … over seksti yngre og eldre herrer som måtte bespises
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
  • de tok inn hos en gammel kjenning for å bespises
     (Thor Gotaas På loffen 241 2001)