Det Norske Akademis Ordbok

beskygge

beskygge 
verb
BØYNINGbeskygget, beskygget, beskygning
UTTALE[beʃy´g:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og skygge; jf. tysk beschatten
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 kaste skygge på
; skygge over
SITATER
  • Carlskongeklippen … beskygger det scandiske folk-hav i nord
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 66)
  • fra skiftets vinduer lyste det klart utover veien, som paa begge sider beskyggedes av tyk granskog
     (Rudolf Muus Blant Kristiania-vampyrer 3 1918)
  • lønnekroners venlige beskyggning
     (Olaf Bull Ignis ardens 24 1932)
2 
adjektivisk perfektum partisipp
 
beskygget
 som ligger i skyggen
; overskygget
SITATER
  • en høide … beskygget tæt af fyrretræ’r
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 210)
  • overført
     
    «Det norske selskab» [holder] paa at forsvinde i den beskyggede baggrund, som en saadan samling af norske blageurer rettelig og visseligen bør indtage
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 248)