Det Norske Akademis Ordbok

belive

belive 
verb
BØYNINGbelivet, belivet, belivelse
UTTALE[beli:´və]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk beleben; av be- og live; se også belivet
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, foreldet
 gi liv (igjen)
SITAT
2 
litterært
 skape liv i
SITATER
  • hvad der gjør mig naturen saa tiltrækkende, er de gaadefulde væsener, hvormed folketroen beliver den
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 385)
  • den kraft som beliver [naturen] synes at skape con amore, for ingenting, for sin fornøielses skyld
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 158 1923)
2.1 
live opp
; opplive
SITATER
  • [fossekallens] sang og flugt beliver vandenes øde bred
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 246)
  • denne veggflate … skal senere belives med en mural dekorasjon
     (Byggekunst 1938/109)
  • de mange ting som belivet disse strenge fasader
     (Nic. Stang Kunstens vilkår i borgerrepublikken 20 1956)