bekomme
verb
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bekå´m:ə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk bekomen, tysk bekommen, grunnbetydning 'komme til noe', senere 'få; komme
i en viss tilstand'; jf. be-
BETYDNING OG BRUK
1
intransitivt, litterært
ha en bestemt virkning på (noens helse eller tilstand)
; falle i smak
; behage
SITATER
-
vredens Gud krydrede måltidet. Hvorledes er det bekommet dem?
-
den turen har visst bekommet Dem vel
-
dyrestek bekommer meg bedre enn Johannes’ åpenbaring| fra artikkelen «Tilgi dem ikke, for de vet hva de gjør» (1935)
-
vargene her i Vålerskauen er liksom ikke bra nok for dem. De må altså helt til Lappland, de, for å finne ei ulvetispe som bekommer dem vel(Jon Michelet Den frosne kvinnen LBK 2001)
-
de skotske lauparskoene … bekom ham vel(Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
UTTRYKK
vel bekomme!
1
høflighetsformel
må maten ha god virkning (særlig som svar på «takk for
maten»)
; vel unt
-
skikken å si prosit eller velbekomme eller lignende [synes] å dø bort(A-magasinet 04.11.1933/4)
-
– Takk for mat. – Vel bekomme!(Anne B. Ragde Eremittkrepsene LBK 2005)
2
ironisk
-
Lundestad: «… det som sker, det er nu altid det bedste.» – Kammerherren: «Velbekomme! Finder De det også bedst, at De blev slået ved valget igår?»
2
transitivt, foreldet eller arkaiserende, spøkefullt
få
; motta
| jf. erholde
SITATER
-
der averteres under salg og køb hvor brugte ringe billigst kan bekommes
-
varerne [var] ikke «ærligt bekomne»(H. Meltzer Politinotitser (1874) 15)
-
det har jeg saamen retmæssigen bekommet
-
forresten hadde han bekommet det med ærlighet
-
hvordan i alverden Jon Torsen havde bekommet den post paa Gan