Det Norske Akademis Ordbok

begge

begge 
determinativ (kvantor); tradisjonelt: pronomen
UTTALE[be`g:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fellesnordisk (fellesgermansk); av norrønt beggja, opprinnelig genitiv av både; dansk begge, svensk bägge
BETYDNING OG BRUK
1 
om noe som det er to av og som opptrer sammen eller hører naturlig sammen
EKSEMPLER
  • det er nødvendig å gjøre begge deler
  • på begge sider av elven
SITATER
  • begge i en og en i begge
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 396 1873)
  • du elsker begge på engang
     (Henrik Ibsen Catilina 26 1875)
  • jeg kunde ha’ lyst til at slå begge armene om halsen på Dem
     (Henrik Ibsen Gengangere 98 1881)
  • valg må jeg ha’. Valg til begge sider
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 169 1888)
  • begge parter var taknemmelige for hans mæglingsforsøg
     (Clara Tschudi Dronninger, keiserinder og kongernes moder II 114 1908)
  • han var glad på begges vegne
     (Helge Riisøen Hvit løgn 81 1980)
  • begge blir på sin post
     (Jon Michelet Brennende skip 18 2016)
  • tomater og granateplekjerner passer godt sammen. Begge har dette søte, syrlige og saftige
     (Aicha Bouhlou Aichas salatfantasier 134 2021)
1.1 
forsterket med to
EKSEMPLER
  • begge de to husene
  • jeg tar begge to
2 
litterært, appositivt tilknyttet vi, dere, de (og bøyningsformer av disse ordene)
EKSEMPLER
  • vi var begge uforberedt
  • vi var uforberedt begge to
SITATER
  • udfor dybet med os begge!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 9)
  • har vi ikke begge mistet vore børn?
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 175 1877)
  • vi er frelste begge to, både du og jeg
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 161 1879)
  • de er begge uden hat
     (Henrik Ibsen Vildanden 129 1884)
  • sande kan vorde vore begges bægerord
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 142 1899)
  • han gråt for oss begge
     (Maja Lunde Bienes historie 196 2015)