Det Norske Akademis Ordbok

begegne

begegne 
verb
Informasjon
BØYNINGbegegnet, begegnet, begegning
preteritum
begegnet
perfektum partisipp
begegnet
verbalsubstantiv
begegning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bege:´gnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk begegnen møte; av be- og en avledning av gegen 'mot, imot'
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
 møte
SITATER
  • Marcus Gjøe Rosencrantz, … af hvem jeg flere gange var bleven bemærket og artigen begegnet, … havde indbudet mig til at besøge ham paa Hafslund
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 208)
  • da jeg … kom ned til færgestedet, begegnede jeg bispen der
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 21 1900)
  • [de hadde lenge] begegnet hinanden med kulde
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre II 17 1855)
     | opptrådt kjølig mot hverandre