Det Norske Akademis Ordbok

befippelse

befippelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; befippelse
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
befippelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[befi´p:(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til befippet, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
nå litterært
 det å være befippet
; forfjamselse
EKSEMPEL
  • i befippelsen glemte han å takke
SITATER
  • [jeg] formaaede … ikke at overvinde min elendige befippelse
     (Andreas Munch Digte og fortællinger 203 1855)
  • høvedsmanden var i stor befippelse
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 41 1865)
  • den dør, de i befippelsen havde ladet staa aaben
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 316 1900)
  • det gule firben levner i befippelsen en mundfuld af et eller andet insekt
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 127)
  • han havde i befippelsen mistet monoclen
     (Aftenposten 08.11.1914/6 Øvre Richter Frich)
     | fra kjellerføljetongen «Havets øine»
  • slippe en fjert av ren befippelse
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 65 1999)
  • når jeg er over befippelsen ved [denne opplysningen,] tenker jeg at det rent ut kan være en fordel
     (Torgrim Eggen Pynt 327 2000)