bauta
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; bautaen, bautaer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
bautaen
ubestemt form flertall
bautaer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bæu´ta]
ETYMOLOGI
forkortet form av bautastein;
betegnelsen visstnok først brukt av den danske dikteren Adam G. Oehlenschläger
(1779–1850)
BETYDNING OG BRUK
1
SITATER
-
en kneisende bauta
-
bauten paa høien har intet tegn, og saga har glemt hvad hun vidste
-
vi stirrede mod den askegraa bauta, hvor gammel den stod
-
vil nogen for kortheds skyld skrive «bauta» [i stedet for «bautasten»], maa han huske, at han da bruger et afstumpet ord i lighed med «trik» for «elektrisk sporvogn» eller «bil» for «automobil»(Aftenposten 16.08.1908/1)