Det Norske Akademis Ordbok

bauta

bauta 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; bautaen, bautaer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
bautaen
ubestemt form flertall
bautaer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bæu´ta]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
forkortet form av bautastein; betegnelsen visstnok først brukt av den danske dikteren Adam G. Oehlenschläger (1779–1850)
BETYDNING OG BRUK
1 
bautastein
; minnestein
SITATER
  • en kneisende bauta
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 91)
  • bauten paa høien har intet tegn, og saga har glemt hvad hun vidste
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 327)
  • vi stirrede mod den askegraa bauta, hvor gammel den stod
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 44)
  • vil nogen for kortheds skyld skrive «bauta» [i stedet for «bautasten»], maa han huske, at han da bruger et afstumpet ord i lighed med «trik» for «elektrisk sporvogn» eller «bil» for «automobil»
     (Aftenposten 16.08.1908/1)
2 
overført
 (urokkelig) symbol, vitnesbyrd (om hendelse, fenomen, svunnen tid e.l.)
SITATER
  • butikkeieren … er en levende bauta over byens historie
     (Christian Borch Ramis vei LBK 2005)
  • [Francis Sejersted var] en bauta i historiefaget
     (morgenbladet.no 28.08.2015)