Det Norske Akademis Ordbok

barnlig

barnlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbarnlig
nøytrum
barnlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ba:`rnli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av barn med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
særlig brukt om voksne
 som (i utseende, opptreden eller vesen) er typisk for et barn
SITATER
  • kan du, igjennom din strid og din daad, redde det barnlige skjær til det sidste, da har du regnbuen over din graad, da har du glorien over din kiste
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 123)
  • overalt er eventyrets tone naiv, barnlig, fortrolig
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 74)
  • den syge … gråt så barnlig
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 53)
  • det er bitre taarer, der saa tidlig væde dit barnlige kind
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 98)
  • gjenfødt med barnlig tro
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 7)
  • den lille sang … med sin barnlige stemme
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 62)
  • majoren maatte sætte sig ved bordet og spille et barnligt spil med den vrede herre
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 112 1900)
  • det lyste og lavede af os i barnlig glæde
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 251 1903)
  • skuespillere som var troskyldige og hjælpeløse, de fik et barnlig sprog
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 171 1915)
  • hvor barnlig hun er
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 8)
  • en tynn kvinne med … et litt barnlig uttrykk i ansiktet, kanskje trettifem år gammel
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 5 375 2010)
  • [mor] med sin litt barnlige «runde» skjønnhet
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 167 2016)
  • han var en spinkel tenåring med barnlige trekk
     (Tove Nilsen Nordens elefanter og andre bekjente 108 2022)
2 
sjelden
 som er barn
SITAT
  • i Norge kom de første bøkene som tok sikte på barnlige lesere, ut ved over overgangen til 1800-tallet
     (Sonja Hagemann De tegnet for barna 9 1986)