Det Norske Akademis Ordbok

bajadere

bajadere 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; bajaderen, bajaderer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
bajaderen
ubestemt form flertall
bajaderer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bajade:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk Bajadere eller fransk bayadère, fra eldre portugisisk bailadeire, avledet av bailar 'danse'; beslektet med ball
BETYDNING OG BRUK
indisk danserinne og sangerinne
SITATER
  • byd din bajader at følge med det regiment, hvormed du drager bort, thi bajaderer høre til i feldten
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 198)
     | skildring fra India
  • hun er en blanding, en blanding af en bakkantinde eller en bajadere – og en helgen
     (Anna Munch Selsomme Ting 6 1897)