bøge
verb
BØYNINGbøget, bøget, bøging 
preteritum
bøget
perfektum partisipp
bøget
verbalsubstantiv
bøging
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bø:`gə]
ETYMOLOGI
lydord; jf. dansk bøge
BETYDNING OG BRUK
foreldet
raute
| jf. bøg
SITATER
-
kreaturerne gik bøgende ud af sine stalde
-
hvert hrøjt, (nei hver bøging)