Det Norske Akademis Ordbok

avgrunn

avgrunn 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk afgrund; jf. tysk Abgrund, muligens etter gresk abyssos
BETYDNING OG BRUK
1 
mest litterært
 bunnløst dyp
; stup ned mot et dyp som man ikke ser bunnen av
EKSEMPEL
  • han gikk langs randen av avgrunnen
SITATER
  • og jorden var øde og tom, og der var mørke over afgrunden
     (1 Mos 1,2 eldre oversettelse; 1930: det store dyp; 2011: dypet)
  • der må være noget nervespændende i dette, således med en tynd planke mellem sig og afgrunden
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 45 1877)
1.1 
overført
 bunnløst (moralsk, sjelelig, økonomisk e.l.) dyp
EKSEMPEL
  • hvert menneske bærer en avgrunn i seg
SITATER
  • de vilde trænge ned i en dyb afgrund af hemmelig synd og ondskab
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 137 1882)
  • endda så styrted han mig i afgrunden igen
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 138 1896)
  • han kjendte sig som var han styrtet i en avgrund
     (Bernt Lie Mot Overmagt 106 1907)
  • nå sjelden, med ubestemt form og -s-endelse (jf. til fjells)
     
    bort om det saa fører bent til avgrunds!
     (Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 27 1924)
  • opp til triumfens høyder, ned til nederlagets avgrunner
     (Jon Michelet Mannen på motorsykkelen 379 1985)
  • den som står ved tomhetens avgrunn
     (Jon Michelet Thygesens terrorist 52 1989)
  • det var noe desperat i stemmen hans … en avgrunn
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 216 1997)
  • det er som om en liten avgrunn har åpnet seg
     (Torgrim Eggen Pynt 276 2000)
1.2 
i bestemt form
 
avgrunnen
 overført, bibelspråk
 helvete
; djevelens rike
; fortapelsen
SITATER
  • [onde ånder] bad [Jesus] at han ikke vilde byde dem fare ned i avgrunnen
     (Luk 8,31)
  • dødsriket og avgrunnen ligger åpne for Herren
     (Ordsp 15,11)
  • engelen … som blev slængt i afgrundens gab
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 53 1872)
  • tusinder forvilder sig og styrter i afgrunden
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 109)
  • [det var ikke] himlens herre, men afgrundens fyrste, der nu udstrakte sine griske klør efter hendes sjæl
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 322 1914)
2 
overført
 dyp, uoverstigelig kløft
; forskjell, uenighet som ikke kan overvinnes
EKSEMPEL
  • det er en avgrunn mellom disse to oppfatningene
SITATER
  • der er visselig kommet en afgrund imellem os
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 176 1879)
  • [tidsrommet etter første verdenskrig] er en avgrunn som skiller oss fra førkrigstiden
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 140 1933)
  • [det er ifølge Jens Bjørneboe] en erkjennelsesteoretisk avgrunn mellom antroposofene og naturvitenskapene
     (Tore Rem Sin egen herre 414 2009)