Det Norske Akademis Ordbok

avdanket

avdanket 
adjektiv
BØYNINGavdankede
UTTALE[a:´vdaŋkət]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av foreldet avdanke, fra tysk abdanken 'avskjedige; tre tilbake, abdisere', grunnbetydning 'takke til avskjed', sammensatt av ab 'av, fra, bort, ned' og danken 'takke'; opprinnelig brukt i det militære; jf. avtakke
BETYDNING OG BRUK
1 
ofte nedsettende eller spøkefullt
 som ikke lenger er virksom i sitt yrke
; avgått
; utbrent
; passé
SITATER
  • jeg er onkel Pavels, som De har hørt. Afdanket professor
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 135)
  • en gammel afdanket soldat
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 210)
  • drikkevarer, som Deres ven den afdankede farmacøit tilbereder for dem
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 131 1914)
  • en avdanket politiker
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 227 1919)
  • den avdankede kavalerihest, som pludselig vaakner ved lyden av signalhorn
     (Johan Bojer Samlede verker III 124)
  • – Avdanka? Jeg har solgt snart 150 000 skiver det siste året, takk!
     (Morten Jørgensen Kongen av København 361 1997)
  • ingen har bruk for en avdanka hacker som ligger ti år bak utviklinga
     (Jo Nesbø Sorgenfri 169 2002)
  • en avdanket fotballspiller, en pensjonert lærer
     (Levi Henriksen Snø vil falle over snø som har falt LBK 2004)
2 
om gjenstand
 utbrukt, utslitt (og kassert)
SITATER
  • hun kunde selv minde om en afdanket, slidt symaskine
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VII 303)
  • spinkle og vaklevorne små blodbøketrær surret fast til avdankede bambusskistaver
     (Anne B. Ragde Dr. Zellwegers gave 73 2002)