Det Norske Akademis Ordbok

anspenne

anspenne 
verb
MODERAT BOKMÅLanspennelse
verbalsubstantiv
anspennelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fra tysk anspannen, sammensatt av an og spannen 'spenne, stramme'; se også anspent
BETYDNING OG BRUK
spenne
; bruke ivrig
; oppby, anstrenge (sine sanser, sine krefter)
EKSEMPLER
  • anspenne alle sine krefter
  • anspenne seg til det ytterste
SITATER
  • naar jeg anspændes voldsomt en stund, saa hævner det sig
  • Knut Gribb anspændte al sin tænkeevne, men det var ham ikke muligt at finde en løsning i denne gaade
     (Lys og Skygge 1908/nr. 8/14 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «I sidste Øieblik»
  • videnskapens detektiver har sannelig fått anspenne all sin skarpsindighet
     (Øvre Richter Frich Boken om tobakk 9 1934)
  • for meg handler alt om hvordan du skal være virksom i kroppen uten å anspenne instrumentet ditt
     (Morgenbladet 02.08.2013/28)
     | skuespiller om bruk av stemmen
tvinge til full bruk
; anspore
SITAT
  • polarlandene viser sig erfaringsmæssig at være et gunstigt og anspændende milieu for literater
     (Verdens Gang 1904/277 Nils Kjær)