MODERAT BOKMÅLannammet, annammet, annammelse 
preteritum
annammet
perfektum partisipp
annammet
verbalsubstantiv
annammelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
nå sjelden, mest i religiøst
språk
ta imot (og ikke avvise)
; motta
EKSEMPEL
-
annamme Guds ord
SITATER
-
dødtroende mennesker, som leve efter sin dyriske natur, søge kun sandselivet, de kan ikke annamme Guds aand
-
dit offer er annammet
-
han har … annammet Herrens høihellig nadverd
-
han [måtte] jo i ydmyghed annammes som den, der havde myndigheden
-
han forberedte hende paa den sande kvindes kaar, … at tie og lide (og med andagt at annamme hans prækener om søndagen)
-
Geir foraktet middelklassen og middelklassens verdier, men visste godt at det var dem han selv hadde anammet, ved sin universitetskarriere og alt som hørte med den(Karl Ove Knausgård Min kamp 2 544 2009)
UTTRYKK
(fanden) annamme!
i ed
(fanden) ta
-
tæt op i luvart! salte og annamme jer
-
fan anamme dig, gutt! Står du der og glaner
-
jf.jeg beder daglig en vis mand inderlig stege, brænde, skjære, slide, hakke og annamme disse forbandede ugreier, som spolerer livet
1.2
muntlig
oppleve
SITATER
-
jeg har annammet … vemodens lyst
-
den gode musik, de engang havde annammet
1.3
muntlig
oppfatte
EKSEMPEL
-
han har ikke annammet det minste av det jeg sa
2
skogbruk, handel, om eldre
forhold
(på kjøperens vegne) godta og overta (tømmer og forsyne
det med eierens merke)
; som kjøper eller på dennes vegne overta tømmer fra selger
(særlig i forbindelse med måling og stempling)
SITATER
-
naar tømmeret er maalt og annammet, paaslaaes lastehandlerens øxer
-
skogen staar der, den fældes, sælges og annammes