Det Norske Akademis Ordbok

anmasse

anmasse 
verb
BØYNINGanmasset, anmasset, anmasselse
UTTALE[a´nmasə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk (sich) anmassen, grunnbetydning 'tilmåle (seg)', til an og Mass 'mål'; se også anmasselse og anmassende
BETYDNING OG BRUK
1 
med refleksivt objekt og objektspredikativ eller adverbialt ledd, mest litterært
 tilta seg (myndighet eller rettighet som ikke tilkommer en)
; tilegne seg med urette
EKSEMPEL
  • anmasse seg en rett
SITAT
  • da aristokratiet blev utryddet anmasset embedsfolk sig til plassene
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 222 1915)
2 
refleksivt
 
anmasse seg
 mest spøkefullt
 vise hovmod
; gi seg av (med noe som ligger over ens evner)
SITATER
  • Hjalmar: «Å, du der oppe – ! – Hvis du er da! Hvi gjorde du mig dette!» – Gina: «Hys, hys, du må ikke anmasse dig så fælt»
     (Henrik Ibsen Vildanden 241 1884)
     | feilbrukt av Gina, assosiert med mase
  • jeg har aldrig seet smaafugle flyve ind i [huggormens] gab, og den har heller ikke anmasset sig med mislykkede opvisninger i den retning
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 13)