Det Norske Akademis Ordbok

angriper

angriper 
substantiv
BØYNINGen; angriperen, angripere
UTTALE[a`ngripər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av angripe med suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
person som angriper
SITATER
  • hvad enten angriberen er ulv eller bjørn
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 140 1903)
  • en liten avdeling kaukasiske krigere holdt lenge stand i et forsvarstårn og skjøt uavlatelig mot angriperne
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
idrett
EKSEMPEL
  • raske angripere
SITAT
  • i begyndelsen af spillet var den gale angriberen
     (Lys og Skygge 1908/nr. 4/29 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Et Spil om Liv og Død»
    ; om sjakk