Det Norske Akademis Ordbok

angjeldende

angjeldende 
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a´njel(ə)nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form angældende, presens partisipp av eldre dansk angå, fra middelnedertysk angelden, sammensatt av an og gelden 'gjelde'
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 som noe gjelder
; som det er tale om
SITATER
  • stolpe nummer åtteogtyve, den siste i angjeldende rekke
     (Tor Ulven Avløsning 152 1993)
  • to paragrafer han på angjeldende tidspunkt ennå ikke var sikta for, sto pussig nok også anført
     (Klassekampen 16.01.2009/10)
  • den angjeldende ulven var to og et halvt år gammel
     (Nationen 23.12.2015/6)
1.1 
som en (retts)sak gjelder
SITAT
  • angjældende Arne husmand … sad med ansigtet gjemt mellem de knyttede næver
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 158 1858)
2 
substantivert, litterært
 person som en sak gjelder
; person som det er tale om
; vedkommende
SITAT
  • [hun] blikkede på ham, som han kunde være den angjældende
     (Jonas Lie Rutland 97 1880)
2.1 
person som en rettssak gjelder
SITATER
  • som gjengivelse av juridisk språkbruk
     
    der er et prov, som, om just ikke fældende, dog taler meget stærkt imod angældende
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 118 1873)
     | jf. prov
  • fingeravtrykk til den angjeldende er funnet i Sverige
     (Brønnøysunds Avis 07.11.2001/6)