anen
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a:`n(ə)n]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til ane
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å ane
| jf. anelse
SITATER
-
betro’d har jeg dig med ængstlig anen ham, min fattigdoms klenod
-
alt er forventning og tungsindig anen
-
da gik alle længslens straaler sammen i en salig anen
-
en sorgfuld anen i en ensom nat