Det Norske Akademis Ordbok

anbelange

anbelange 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLanbelangte, anbelangt
preteritum
anbelangte
perfektum partisipp
anbelangt
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a´nbelaŋə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nedertysk, tysk anbelangen, grunnbetydning 'strekke seg bort til', sammensatt av an og belangen 'angå'
BETYDNING OG BRUK
1 
spøkefullt eller dialektalt
 angå
UTTRYKK
hva ___ anbelanger
når det gjelder
  • jeg kan, særlig hvad fanedeltagelsen anbelanger, på mine landsmændinders vegne forsikre om vor fuldkomne uskyldighed
     (Camilla Colletts Skrifter X 14)
  • det [var] saa mørkt, at vi hvad kursen anbelanger, blot havde bølgerne at rette os efter
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 72 1865)
  • hun kan alt som behøves hvad det angaar og hvad det anbelanger
     (Knut Hamsun Rosa 150 1908)
  • hvad døren anbelanger stod den lukket
     (Herman Wildenvey Fiken av Tistler 62 1925)
  • hvad Thora anbelanger, saa er hun endnu i slyngelinealderen
     (Amalie Pettersen Pettersens 27 1911)
2 
i presens partisipp, sjelden perfektum partisipp, spøkefullt eller dialektalt
 hva (den eller det) angår (eller angikk)
; angående
SITATER
  • anbelangende fiskeprisene, saa finder jeg det forsvarligst at forhøre mig ude i staden først
     (Jonas Lie Samlede Digterverker IX 317)
  • anbelangende denne vaktmester så kunne han nok forekomme mutt og streng
     (Kristian Kristiansen Jomfru Lide 73 1960)
  • men himmelen anbelanget, og dét med den hvite flokk, da sverger vi ved profeten: Kirken har bondefanget hele menneskeheten én for én – og en bloc!
     (Herman Wildenvey Samlede Dikt II (1957) 42)