Det Norske Akademis Ordbok

anbefaling

anbefaling 
substantiv
BØYNINGen; anbefalingen, anbefalinger
UTTALE[a´nbefaliŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til anbefale, avledet med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
1 
det å anbefale(s)
SITATER
  • [de] fulgte hennes anbefalinger
     (Anne Holt Blind gudinne 71 1993)
  • [vi har] spist … cherrytomater med røkt andebryst, på hans anbefaling
     (Torgrim Eggen Pynt 68 2000)
2 
(skriftlig eller muntlig) anmodning om støtte, vennlig bedømmelse e.l. på vegne av en annen person
; (skriftlig eller muntlig) rosende uttalelse
SITATER
  • [han skrev] en anbefaling for badet
     (Henrik Ibsen En folkefiende 6 1882)
  • hans ansøgning skulde være kort og klar, uden en eneste anbefaling fra nogen
     (Knut Hamsun Ny Jord 96 1893)
  • den danske kvinnen har de beste anbefalinger
     (Bergljot Hobæk Haff Skammen 390 1996)
2.1 
sjelden
 egenskap eller omstendighet som stiller noe(n) i et gunstig lys
SITATER
  • at vi … i saa lang tid har fundet os i de nuværende forholde, er ingen anbefaling for os
     (Flekkefjordsposten 26.06.1919/1)
  • i mye av den moderne lyrikken er forståelighet og sangbarhet ingen anbefaling
     (Trond Berg Eriksen Egne veier 132 1997)