Det Norske Akademis Ordbok

akkompagnatør

akkompagnatør 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; akkompagnatøren, akkompagnatører
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
akkompagnatøren
ubestemt form flertall
akkompagnatører
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[akompanjatø:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk accompagnateur, maskulin avledning av accompagner; se akkompagnere og suffikset -ør
BETYDNING OG BRUK
musikk
 musiker som akkompagnerer
SITATER
  • den fortræffelige pianist, Coenraad van Bos er Wüllners medarbeider ved flygelet. Han behandler klaveret smukt og er den mest fintfølende akkompagnatør, til hvis spil det maa være en fryd at synge
     (Aftenposten 21.12.1912/2)
  • Carsten Carlsen … er den fødte akkompagnatør
     (Solvejg Eriksen Hele Norges Lalla 28 1945)