affære
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; affæren, affærer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
affæren
ubestemt form flertall
affærer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[afæ:´rə]
ETYMOLOGI
fra fransk affaire 'gjøremål, anliggende, sak; forretning', av à (preposisjon) og faire 'gjøre'
BETYDNING OG BRUK
1
sak
; anliggende
SITATER
-
dette her er en yderlig filtret affære
-
[motstanderne] vare for mange, og han havde intet andet at gjøre end at trække sig ud af den altfor ulige affære| om slagsmål
-
man [tør] ikke paata sig at ordne de andres affærer
-
det er en fuldt hæderlig affære
-
[det vilde ikke] blive nogen letvindt affære at sulte den fæstning ud
-
du får overlate affærene til mig
-
han satte i gang å møblere, men fant at det egentlig var en anstrengende og kostbar affære
-
byen er en variert og mangetydig affære(Peter Butenschøn Byen 11 2009)
UTTRYKK
ta affære
gripe inn
; gå til handling
-
jeg burde reist meg fra bordet og straks tatt affære, ringt, telegrafert, varslet politi, lensmenn og øvrige og øverste myndigheter langs kysten(Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
2
litterært
forretningsanliggende
; forretning
SITATER
-
tiderne var kritiske; jeg skulde bringe affærerne på fode
-
saa blev det allikevel affære av, Geissler hadde ikke bare vimset
-
den vigtige handel ordnet han paa lykke og fromme, en stor affære, avgjørende for Isak
3
| jf. kjærlighetsaffære
SITATER
-
han, som havde den affære med den vakre demimonde
-
Ingrid og jeg hadde en kortvarig affære den vinteren
-
forhold er presens, affære fortid(Jo Nesbø Hodejegerne LBK 2008)
-
– Tror du han har en affære? spurte Katti og så meg granskende inn i ansiktet(Janne S. Drangsholt Winterferie 146 2023)
-
de fleste affærer innebærer sex, men ikke alle(Fanny Duckert Kvinne 50+, hva nå? 154 2024)