Det Norske Akademis Ordbok

affektasjon

affektasjon 
substantiv
UTTALE[afektaʃo:´n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin affectatio (genitiv affectationis), verbalsubstantiv til affectare 'strebe etter, simulere'; se affektere
BETYDNING OG BRUK
affektert oppførsel eller språkbruk
; kunstlethet
; unatur
; tilgjorthet
; skaperi
SITATER
  • snak om dine lidelser, dit mørke humør og alt det vrøvl – det er lutter affektation
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 387)
  • en sentimentalitet, der … steg til lattervækkende affektation
     (Henrik Jæger Illustreret norsk literaturhistorie II 2det halvbind 846 1896)
  • [Tolstojs] røst er uden affektation dyb og stor. Han er en gammel profet, det er han. Og han er i vor tid uden mage
     (Knut Hamsun I Æventyrland 222 1903)
  • her [i Rue de la Sorbonne] sat folk som Theophile Gautier og blusset av affektasjon
     (Øvre Richter Frich Den gyldne pest (1914) 38)
  • i det hele tat stikker det utvilsomt i gotiken … ikke saa litet maner og affektation
     (Harry Fett Norges malerkunst i middelalderen 71 1917)
  • hun [trodde] skarring var en affektasjon fra Oscarsgate
     (Magasinet 10.04.2010/2/32)