Det Norske Akademis Ordbok

øyne

øyne 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLøynet, øynet, øyning
preteritum
øynet
perfektum partisipp
øynet
verbalsubstantiv
øyning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[øi`nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av øye
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
(så vidt) se, oppdage
; skimte
1.1 
se, skimte, ane (noe skjult, utilgjengelig)
1.2 
mest i nektende uttrykk
 (kunne) se, finne (noe som man leter eller søker etter)
2 
se raskt på
; lese raskt
3 
dialektalt
 følge med øye eller blikk
4 
foreldet
 vise seg for ens øye
; synes
1 
(så vidt) se, oppdage
; skimte
SITATER
  • jf.
     
    hun ejer grund i hver en vik, så langt De øjne kan med kikkert
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 103)
  • jeg øjner en skrivende hånd på væggen
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 117 1873)
  • det [var] ligesom jeg øjned revolutionen komme på afstand
     (Henrik Ibsen En folkefiende 88 1882)
  • [langt nede] kunde en i siktbart vær øine et par kirketårn
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 69 1929)
  • et virkeligt geni, som ser land, hvor ingen andre øjner
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 20 1874)
  • intet liv var at øine i fjorden
     (Bernt Lie Mot Overmagt 179 1907)
  • endeløse have, hvor du aldrig øiner strand
     (Sigrid Undset Ungdom 10 1910)
  • mange alen nedover [i vannet] kunde vi øine ganske smaa gjenstande som rusk og lignende
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 146 1903)
  • ingen fugl at øine, uden et par sneppefugler
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 120 1897)
  • skuten øined en ikke, bare en kom få skridt bort [i snødrevet]
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 488 1897)
1.1 
se, skimte, ane (noe skjult, utilgjengelig)
SITATER
  • forunderlig er Herrens vei, … den øiner dødelige ei
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 2)
  • Dovregubben: «Trold, vær dig selv – nok!» – Hoftroldet (til Peer Gynt): «Øjner du dybden?»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 72)
  • hver den, i højheds som i ringheds stand, der øjner idealet bag sit virke
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 152 1873)
  • jeg øjner skæbnens regulerende finger
     (Henrik Ibsen Vildanden 183 1884)
  • han tror at øjne hensigter bag alting
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 388)
  • nu da alting var minder, syntes hun at hun øinet saa meget som hun ikke hadde set, da hun gik midt i det
     (Sigrid Undset Husfrue 364 1921)
  • noget komponist-fysiognomi kunde man ikke øine i dette løst sammenheftede verk
     (Nationen 1931/263/2/7)
  • hun øynet at jeg hadde en skjult forhistorie
     (Dag Solstad Roman 1987 189 1987)
1.2 
mest i nektende uttrykk
 (kunne) se, finne (noe som man leter eller søker etter)
EKSEMPEL
  • ikke øyne noe håp
SITATER
  • jeg øjner ikke noget valg
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 192 1886)
  • ikke vide sin arme råd! Ikke øjne noget som helst middel –!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 153 1888)
  • for mæglerens fantasi stiller et kronestykke sig saa stort som fuldmaanen, medens ideen ikke er til at øine
     (Jonas Lie Faste Forland 54 1899)
  • [hun] øinet ingen utvei
     (Regine Normann Min hvite gut og andre fortællinger 70 1922)
2 
se raskt på
; lese raskt
SITATER
  • se her, om De vil øine det [stykket] igjennem!
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 155 1915)
  • øine det [brevet] fort igjennem for å lese det siden
     (Johan Borgen Når alt kommer til alt 67 1934)
3 
dialektalt
 følge med øye eller blikk
SITAT
  • de øinte hammeren og blinket hvast under slagene
     (Magnhild Haalke Åkfestet 98 1936)
4 
foreldet
 vise seg for ens øye
; synes
SITAT
  • et blaat kjern nu øjner mig, Stella, paa jagten ved ørkesløshed de lystne jægre skuffe
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 24)