Det Norske Akademis Ordbok

øyemerke

øyemerke 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 merke, med som man ser mot for å gå riktig, holde rett kurs e.l.
SITAT
  • Sylvbukken tar øiemerke i en stor stein på sørsiden av sjøen; det blir likesom denne steinen det gjelder å nå
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 136 1926)
2 
nå sjelden, overført
 mål som man streber mot, tar sikte på å nå
SITATER
  • I [fru Inger] havde kun et øjemærke og en tanke
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 47 1874)
  • du [Libanios] skal affatte [lovtalen] med særligt øjemærke på de velgerninger, hvorfor Antiokias borgere skylder mig [keiser Julian] taknemmelighed
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 362 1873)
     | sikte
  • skolemesteren havde taget rigtigt øiemærke, da han bad præsten prøve, om Øyvind taalte at staa nummer 1
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 260)