Det Norske Akademis Ordbok

ødslig

ødslig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLødslig, ødslige
nøytrum
ødslig
flertall
ødslige
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ø`tsli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. øde (substantiv), øde (adjektiv); jf. islandsk eyðiligr 'tom, ubebodd'; se suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
om natur, landskap, område
 som alltid er trist og (nesten) tom for mennesker
; øde
SITATER
  • ene jeg gaar i ødslige fjeld
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 61)
  • bag ødslige aaser det lyser rødt
     (Olaf Bull Nye digte 33 1913)
  • sæteren laa der saa ødslig og rar, fjeldet saa underlig ensomt og forlatt
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 69 1917)
  • den lille ødslige pladsen
     (O. Lie Singdahlsen Hallinger 151 1915)
  • det ødslige hav
     (Nils Collett Vogt September-Brand 127 1907)
  • ødslige skjær
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 102 1929)
  • ødslig er drivisen
     (Helge Ingstad Øst for den store bre 19 1935)
  • vassvulne hjulspor paa ødslige veie
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 61 1919)
  • dialektalt
     
    en audslig lyngmo
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 53 1919)
  • en liten fransk øy sør for Newfoundland. Det ødsligste sted på jorden. Der sitter de på skjæret sitt og kan fransk
     (Aksel Sandemose Som et neshorn med hjernebetennelse 18 1972)
  • de ødslige barskogene nord for Drammen, gran ved gran, den ene rankere enn den andre
     (Geir Pollen Hutchinsons eftf. LBK 1998)
2 
om sted, hus, rom e.l.
 som der og da er øde og forlatt (og derfor trist å oppholde seg på eller i)
; øde
SITATER
  • der var saa taust og ødsligt, thi mine kjære var fjern
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 220)
  • [det var] saa ødsligt og hyggeløst baade i huset og stalden
     (Hans Aanrud Fortællinger II 183 1923)
  • lyden af detektivens stemme blev baaret af ekkoet fra bjælkeloft til bjælkeloft i det ødslige værk
     (Lys og Skygge 1908/nr. 10/21 Kristian F. Biller)
     | fra historien «Den stjaalne Ballon»
  • det blev mere og mere stilt og ødslig for hende
     (Sigrid Undset De kloge jomfruer 27 1918)
     | fordi hun ikke fikk barn
  • [det er] saa ødslig og tomt i min stue
     (Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 124 1924)
  • den store, ødslige dagligstuen
     (Niels Fredrik Dahl Herre 267 2009)
3 
som fremkaller eller rommer et bilde, en opplevelse, en stemning av øde, ensom, mennesketom natur e.l.
SITATER
  • kjølige vinddrag bærer ødslige bjelleklang ned
     (Gunvor Hofmo Jeg vil hjem til menneskene 18 1946)
  • den dystre sang om «Øens kirkegård», ødslig, nifs, stigende til et skrik
     (Morgenbladet 1933/179/4/5)
  • slikt et hyl bar i sig en forunderlig ødslig gru, som hørte til utenfor menneskers tankering
     (Olaf Benneche Den dyre muld 97 1926)
4 
om tid
 som er, virker lang, kjedelig, trist fordi man er alene, savner selskap e.l.
SITAT