Det Norske Akademis Ordbok

ødselhet

ødselhet 
substantiv
BØYNINGen; ødselheten
ETYMOLOGI
avledet av ødsel med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være ødsel
; overdådig, råflott livsførsel eller opptreden
SITATER
  • overtræffe hverandre i pragt, ødselhed og forfængelighed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,1 254)
  • det var dovenskab, det var ødselhed, det var vellevnet og udsvævelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 144)
  • ødselhet både med tid og penger
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 168 1924)
  • mandens ødselhet og slaapne stormandsvæsen
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 11 1925)
  • luksus og eventyrlig ødselhet
     (A-magasinet 20.01.1927/4)
  • du tenker med skrekk på hvilken enorm strømregning denne reklamerende ødselheten må avstedkomme
     (Tor Ulven Avløsning 83 1993)
2 
overført
 det å være ødsel
; overstrømmende rikdom
; overdådighet
SITATER
  • ej skabelsen har i sin ødselhed paa blomsterne al farvepragt udøst
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 34)
  • naturens rundhåndede ødselhed
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 398 1897)
  • universets ødselhet
     (Morgenbladet 08.06.2012/42)