Det Norske Akademis Ordbok

ærverdig

ærverdig 
adjektiv
UTTALE[ærvæ´rdi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk ehrwurdig; jf. verdig
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 som fortjener å bli æret
SITATER
  • det siger I [biskop Nikolas], ærværdige herre?
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 71 1872)
  • bud og hilsen, ærværdige herre!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 274 1873)
  • Erling var saa hæderlig og ærværdig som den gjæveste gyldne kapitelstav foran i lovboken
     (Sigrid Undset Husfrue 223 1921)
1.1 
foreldet eller arkaiserende, i tiltale til høyere geistlig person eller person som fortjener å bli vist ære, respekt
SITATER
  • [han] fik [ofte] baade de ærværdige herrer dommere og tilhørerne til at lee
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 272)
  • de høist ærværdige herrer sad i flere timer og hørte paa
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 335 1904)
som på grunn av fremtoning (og høy alder) vekker, stemmer til respekt og ærbødighet
EKSEMPLER
  • en ærverdig eldre dame, herre
  • en ærverdig bygning
SITATER
  • hvilken niding tør kredsen sig nærme? – den kreds, ærværdig ved oldingers sølvhaar og sød ved de Norges yndige qvinder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II Tillæg 9)
  • [eiketreet] bærer paa flere hundrede aar, men frodig den løves vaar for vaar, hver rindende morgenlue kun mer ærværdig at skue
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 224)
  • I maa fryse, ærværdige søster
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 188)
  • den gamle ærværdige præst
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 363)
  • en ærværdig allé
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 157)
  • så indsætter jeg da vore forfædres ærværdige guder i deres gamle ret
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 249 1873)
  • ved hendes side stod onkel Halvor med sit ærværdige hode blottet
     (Minda Ramm Valgaar 115 1909)
  • skulde virkelig denne ærværdige herre med den utprægede geistlige gammelmandsstemme være…
     (Øvre Richter Frich Den gyldne pest (1914) 32)
  • herr Halvard var en stor og før mand av et overmaate ærværdig utseende
     (Sigrid Undset Korset 301 1922)
  • intet menneske kunde utsige, hvor elskelig og ærværdig [Sankt Thomas] var at skue
     (Sigrid Undset Husfrue 17 1921)
  • [bildet] var utgammelt og ærværdig
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 70 1927)
  • sognepresten … er en myndig mann, stor og tykk og ærverdig
     (Cora Sandel Mange takk doktor 36 1935)
  • [Singer var] ansatt i en betrodd stilling ved det ærverdige Deichmanske bibliotek
     (Dag Solstad T. Singer 166 1999)
  • landets mest ærverdige samling billedkunst
     (Elisabeth Botterli et al. Madonna-gåten LBK 2005)
  • jeg skulle studere jus i de ærverdige universitetsbygningene nede i Oslo sentrum
     (Gaute Heivoll Før jeg brenner ned 122–123 2010)
2.1 
om forhold, oppfatning e.l.
 gammel og velprøvd
SITATER
  • leve den ærværdige sanhed
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 335)
  • hin søte vaar hadde hans lærdom ikke syntes ham mere ærværdig end den lærdom hver liten mø faar hos mor sin
     (Sigrid Undset Husfrue 195 1921)