årmann
substantiv
ETYMOLOGI
av norrønt ármaðr, første ledd til árr 'tjener,
sendebud'
BETYDNING OG BRUK
om norske middelalderforhold
kongelig eller kirkelig ombudsmann (godsbestyrer, skatteoppkrever
e.l.), senere avløst av sysselmann
SITATER
-
[Tore Sel] var der [på Ågvaldsnes] aarmand. Tore var af ringe æt
-
som Olaf udstyrede sig til færden, beskikkede han sysselmænd og aarmænd til at varetage hans tarv under hans fravær
-
han utøver en sterkere og mer effektiv kongstjenende lokalstyring enn lendmann og årmann tidligere(Vera Henriksen Jarlefeiden 448 2003)