Det Norske Akademis Ordbok

åring

Likt stavede oppslagsord
åring 
substantiv
BØYNINGen; åringen, åringer
UTTALE[å:`riŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. norrønt árangr
BETYDNING OG BRUK
1 
mest i flertall
 utbytte av årsvekst
; år
SITATER
  • det var gode aaringer og fred i hans dager
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 19)
  • vort af himlen med frihed, fred og gode aaringer signte Norge
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 23)
  • Frey optræder … som gud for god aaring og fred
     (P.A. Munch Det norske folks historie I 216 1852)
  • Husaby var nu drevet op til at bli en god gaard som den før hadde været – trods de daarlige aaringer
     (Sigrid Undset Husfrue 224 1921)
2 
mest i flertall, foreldet
 år
SITATER
  • M. J. Agricola, som allerede i reformationens første aaringer søgte at forplante den lære, at mennesket i det Nye Testamente var løst fra loven
     (Hans Nielsen Hauge Om Religiøse Følelser og deres Værd 130 1817)
     | i fotnote
  • [den] nød, som kom over os i disse aaringer
     (2 Makk 1,7 eldre oversettelse; 1994: i disse årene)
  • vore pressekrige i de senere aaringer
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 313)
  • de strenge aaringer, da rener blev liggende igjen efter flytveien
     (Carl Schøyen I Sameland 148 1924)