Det Norske Akademis Ordbok

stedig

stedig 
adjektiv
BØYNINGstedig
UTTALE[ste:`di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
sideform til stadig; jf. middelnedertysk stedich
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om dyr eller menneske
 sta
SITATER
  • hun er stædig, stædig som Bileams asen!
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 64 1923)
  • [hun var] stædig, naar hun fik en idé
     (Thomas Krag Gunvor Kjeld (1925) 25)
  • jeg tænker i det hele tat ikke, svarte den stædige elsker og famlet omkring hendes liv
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 182 1929)
2 
litterært, om tankegang, oppførsel e.l.
 stivsinnet
; sta
SITATER
  • hedendommen har formørket deres stædige sind
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 156 1899)
  • stædig arbeidsomhet
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 192 1915)
  • [hans] idealisme var stedig, upåvirkelig av ytre faktorer
     (Knut Faldbakken Uår. Samlebind LBK)
  • refleksjonens stedige handlinger
     (Karin Sveen Klassereise 22 2000)
  • han holdt stedig på sitt
     (Kjersti Scheen Ingen applaus for morderen LBK 1996)