Det Norske Akademis Ordbok

ørske

Likt stavede oppslagsord
ørske 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ørsken / ørska
genus
maskulinum / femininum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ørsken / ørska
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ørskə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt ǿrska, til ør
BETYDNING OG BRUK
især i sammensetninger
 forvirret, fortumlet sinnstilstand
; ørhet
 | jf. halvørske, feberørske, søvnørske
SITAT
  • malaria, svimmelhet, kvalme og ørske utløst av et synsinntrykk
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren LBK 1985)
UTTRYKK
i ørske
 | i ørsken/ørska
  • «Carneten» vedbliver at gaa i ørska
     (Christianssandsposten 1842/131/4/2)
  • naar en [som P.J. Collett] med fornem kryhed dømmer hen i ørsken og bessermacher hen i taaget, skal han have bank
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 258 (1844) Jørgen Moe)
  • sjelden
     
    en udsviret juulbuk, der suller i ørsk med helligtrekongerslys i vallne hænder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 234)
  • hun [fikk] skjæret i øjnene og foer i ørske ivejret og fræste som en kat
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 138 1892)
  • det var ord talte bort i taage og ørske af en mand, som brændevinen havde gjort dum
     (Thomas Krag Ada Wilde 5 1896)
  • vandre halvt i ørske
     (Jonas Lie Faste Forland 37 1899)
  • aa nei, sukked hun i ørsken og vælted sig i sengen
     (Regine Normann Krabvaag 127 1905)
  • han svev omkring i glad ørske
     (O. Lie Singdahlsen Hallinger 51 1915)
  • han [reiste] sig paa knæ i sengen, vred hændene og snakket i ørske
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 36 1919)
  • han laa i ørske og visste ikke av sig selv
     (Aase Kristofersen Lommen skrek 47 1920)
  • forslitt og forvaaket, i enslags ørske, følte han stundene gli forbi sig
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,1 93)
  • [han lå] indtullet i skindfælder, og snakket i ørske
     (Johan Bojer Samlede verker IV 172)
  • staa nu ikke i ørsken igjen, Gert
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 59)
  • vi går i en ørske av illusjoner
     (Arnulf Øverland Vi overlever alt 106 1945)
  • hun gikk som i ørska av pine og nattevåk
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)
  • [han] våkner i ørska hver halvtime i det lyse rommet
     (Tore Renberg Kompani Orheim LBK 2005)