Det Norske Akademis Ordbok

ørk

Likt stavede oppslagsord
ørk 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ørken
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ørken
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ørk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
eldre dansk form ødk, ørk, omdannelse av ørken, idet -en er blitt oppfattet som etterhengt bestemt artikkel
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller poetisk
 ørken
; ødemark
 | jf. utørk
SITATER
  • [la det regne] for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro
     (Job 38,27; 2011: det øde landet)
  • den vilde ørk
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 10)
  • min genius, i glohed ørk send ham en samumvind!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 55)
  • i sorte ørk en smilende oase
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 101)
  • rundt om os en øde slette, næsten en ørk
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 435 1873)
1.1 
vidstrakt, mennesketomt, livløst område som kan minne om en ørken
SITATER
  • over fjeldets steile ørk sig sølvermaanen svinger
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 26)
  • hvad magt har et liv i den brusende ørk, hvor skibet gaaer mulmdækte rædsler imøde
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 43)
  • Norges gubber staae som kubber midt i skovens ørk
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 288)
  • aldrig se did [opp mot tindene]! Der er ørk og øde
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 258)
  • den milde oase, den første, den bedste i nybyggets ørk
     (Herman Wildenvey Fiken av Tistler 120 1925)
1.2 
tidligere bebygget, befolket sted, by, land som er blitt liggende øde, i ruiner
SITAT
  • Sion er blevet en ørk, Jerusalem et øde
     (Jes 64,9, eldre oversettelse; 2011: en ørken)
2 
foreldet, overført
 stillhet, tomhet, ensomhet (innenfor et stort, omfattende område)
SITATER
  • jeg drog tungsindig gjennem livets ørk
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 242)
  • en mørk taage midt i nattens ørk
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 82)
  • jf.
     
    [kvelden] var af regn og skod saa mørk, som en aften vel kan tænkes i november, tidens ørk
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 483)
  • i dybet er der fred, – fred og ørk fra evighed
     (Henrik Ibsen Digte 17 1875)
  • gjesterne, som hos dig var, i sorgens ørk dig møder
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 192)
  • stjernen lyste så i hele verdens ørk
     (M.B. Landstads Kirkesalmebok (1926) nr. 852)