Det Norske Akademis Ordbok

ærefrykt

ærefrykt 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
via dansk ærefrygt, etter tysk Ehrfurcht
BETYDNING OG BRUK
dyp, ærbødig respekt
; fryktblandet beundring
SITATER
  • enhver skal ha ærefrykt for sin mor og sin far
     (3 Mos 19,3)
  • også I skal elske, enhver sin hustru som sig selv, og hustruen skal ha ærefrykt for sin mann
     (Ef 5,33; 2011: respekt)
  • blødgjort af sin ærefrygt for Jodok, huusholderen gav tiggeren sit stykke [mat]
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II Tillæg 55)
  • denne mand, for hvis ord høj og lav bøjer sig i ærefrygt
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 288 1873)
  • [noe] der kunde røve et fnugg av hendes ærefrygt indfor livet
     (Sigrid Undset Vaaren 228 1914)
  • her i min gaard faar du vise din egtehusbond slik ærefrygt som det sømmer sig for en hustru
     (Sigrid Undset Husfrue 289 1921)
  • ærefrygt for det store
     (C.J. Hambro Taler 70 1931)
  • for kvinner nærte han en sky og ridderlig ærefrykt
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 200 1957)