Det Norske Akademis Ordbok

ånde

Likt stavede oppslagsord
ånde 
verb
BØYNINGåndet, åndet, ånding
UTTALE[å`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form ånde, av gammeldansk andæ, tilsvarer norrønt anda, jf. formen ande; til ånd
BETYDNING OG BRUK
1 
trekke luft inn gjennom munn eller nese og slippe den ut igjen
; puste
; respirere
 | jf. innånde, utånde og sammensetninger som åndedrag, åndedrett, åndenød, åndeløs
EKSEMPLER
  • ånde inn, ut
  • den syke åndet svakt
SITATER
  • alting stormed ind, saa knapt jeg aanded
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 75)
  • traadte du ind, kunde jeg neppe aande
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 157 1862)
  • brystet neppe aande kan
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 183)
  • barnet måtte forgiftes bare ved at ånde i dette tilsølede hjem
     (Henrik Ibsen Gengangere 64 1881)
  • han andet lettere
     (Johan Falkberget Kjærlighets veier 260 1959)
  • jf.
     
    [fisk som] staar paa lur bag stene med aandende mund
     (Jacob B. Bull Fjeldkraker og skogstrold 50 1906)
  • den luften du ånder i
     (Pål Gerhard Olsen Fredstid 69 2000)
UTTRYKK
ånde inn
1 
trekke, suge inn (lukt e.l.)
; fylle lungene med
  • overført
     
    [du] aandende ham ind
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 562)
  • overført
     
    manden aandet hende ind
     (Hans E. Kinck Driftekaren 45 1908)
  • ånde inn duften fra håret hennes
     (Olav Angell Snapshots 30 1994)
  • jeg går til vinduet, åpner det og ånder inn kald luft
     (Marianne Fastvold Feid og pyntet LBK 2003)
2 
overført
 ta til seg, inn over seg
  • ånde inn stemningen, atmosfæren
  • han hadde åndet inn de store tanker gjennom tidene
     (Gerd Brantenberg Ved fergestedet 156 1985)
ånde (lettet) ut
puste (lettet) ut
  • overført
     
    fra folkets arner du gejst forsvind, som aander ud din gift i salen!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 118)
  • [Peer Gynt] ånder dybt ud
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 140)
  • [hun] spændte begge hænder for brystet, medens hun ligesom aandede angsten ud
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 107)
  • da vi var kommen midt ud paa bugten, … aandede hun dybt ud og sagde …
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 255)
  • da jeg … dro meg litt tilbake, syntes jeg de åndet lettet ut
     (Kari Bøge For alt jeg vet 21 2000)
1.1 
puste i (bestemte luftforhold)
SITATER
  • ikke ren luft at ånde
     (Henrik Ibsen De unges forbund 150 1874)
  • jeg har prøvet at være den ydmygeste af dem, som ånder dette lands luft
     (Bjørnstjerne Bjørnson Kong Eystejn 57)
  • [bjørketrærne] står her i vårlig skjelven og ånder det sorte støv
     (Rudolf Nilsen Samlede dikt 35)
1.2 
med preposisjonsfrase som angir retning eller mål
 sende, presse luftstrøm ut av munnen
; blåse
EKSEMPEL
  • ånde på bilruten for å fjerne islag
SITATER
  • [Jesus] åndet … på [disiplene] og sa: «Ta imot Den hellige ænd! … »
     (Joh 20,22)
  • slynge vil jeg mine arme om hans kolde barm, ånde på hans stumme læbe al min kærlighed
     (Henrik Ibsen Catilina 125 1875)
  • varm af min faders blod tør du ånde op mod min mund?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 61)
  • [han] fortsatte å ånde på sine blåfrosne fingertupper
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre 182 1986)
  • han ånder på brilleglassene to ganger … og gnir med skjorteflaket
     (Olav Angell Oslo i skumring 67 1991)
1.3 
i adjektivisk presens partisipp
 
åndende
 fonetikk, foreldet, om språklyd
 som frembringes ved at luften fra lungene passerer gjennom en innsnevring, slik at det oppstår hørbar friksjon
; frikativ
 | jf. spirantisk
SITATER
  • aandende lyd eller spiranter
     (Norvegia I 31 Johan Storm)
  • þ var en «andende» t-lyd, udtalt som engelsk th i thank
     (Oluf Rygh Norske Gaardnavne. Forord VI 1898)
2 
overført
2.1 
hviske
SITAT
2.2 
især bibelspråk
 ytre
; forkynne
SITAT
  • den som aander ærlighed, forkynder ret, men et falsk vidne forkynder svig
     (Ordsp 12,17 eldre oversettelse; 2011: den som vitner sannferdig)
UTTRYKK
ånde ut
greie ut, snakke i vei (om)
  • overført
     
    strandens blomster ranke, den aander ud et høitidskvad om Nordens bedste tanke!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 90)
  • [han] hører Agnetha ånde ut med hvordan hun var i Wettergrens syvende himmel da hun kysset læreren
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven 190 1997)
2.3 
især poetisk
 sende (svakt) vindpust, lufttrekk
; blåse (svakt)
; trekke
 | jf. åndedrag
EKSEMPEL
  • det ånder
SITATER
  • de korte landvind-byger åndede bortover sjøen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 425)
  • der aander en tindrende sommerluft varmt over Hardangerfjords vånde
     (Andreas Munch Samlede Skrifter I 297)
  • stort og stille aanded havet mod land
     (Regine Normann Krabvaag 105 1905)
  • fjorden aanded en isnende sno opover byens brede tværgader
     (Peter Egge Hjærtet 110 1907)
  • det ånder fra motoren
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 40 1929)
2.4 
især poetisk
 avgi lukt, damp, fukt
EKSEMPEL
  • det åndet vår av skogen
SITATER
  • det aandet god saltvandslugt op mot ham
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 31 1925)
  • det aandet sørgelig raat og dødt og muldent
     (Sigrid Undset Kransen 91 1920)
  • [elven] aandet ganske let og stilt, som i søvne, naar dagen var kort
     (Mikkjel Fønhus Det skriker fra Kverrvilljuvet 4 1920)
  • der åndet en sterk, varm em fra hendes serkeliv
     (Chr. Skredsvig Romaner og fortællinger I 141)
  • varmen … åndet fra portrom og smug som fra åpne ovnsdører
     (Knut Faldbakken Glahn 48 1985)
  • [taket] ånder av hvitløk og vin
     (Karin Sveen Klassereise 43 2000)
3 
leve
; eksistere
SITATER
  • her [på Jøkelkollen] aldrig sorgen aandet har – ak! før fra dette bryst
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 259)
  • ibrand, iblod [Cæsars jord] skinner meer varm og rød end solen, ej heller aandes der
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 38)
     | det er ikke liv der lenger
  • jeg ånder i angst for Cæsar Gallos
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 87 1873)
  • håpet de åndet i
     (Nordahl Grieg Friheten 17 1945)
  • det var i krigens første tid. Vi åndet som under en mare
     (Paul Gjesdahl Eksperimentet 9 1931)
  • mor er død, hun ligger på Stange, og ånder ikke lenger
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
UTTRYKK
ånde ut
puste ut for siste gang
; dø
 | jf. utånde
ånde opp
komme til krefter (igjen)
; bli livlig
ånde for
leve for
  • jeg aanded kun for kort og terning
     (Henrik Ibsen Samlede verker V 490)
  • vi åndet for tirsdagene og torsdagene, de dagene idrettslaget hadde hopptrening
     (Pedro Carmona-Alvarez Rust LBK 2009)
leve og ånde for
se leve
3.1 
litterært
 fremkalle (noe), gjøre (noe) synlig eller livlig (ved å puste på eller berøre det)
 | jf. puste/blåse liv i
EKSEMPEL
  • ånde frem noe
SITATER
  • den samme barm, lille Blaamin aanded varm
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 85)
  • [jeg] har forgjæves forsøgt at aande i knopperne liv
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 14)
  • intet forhold er helt vort, før sorgen har rørt ved det. Intet ideal, uden at den har åndet på det
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 164)
  • elegiske rimblomster aanded jeg frem paa rudens isnende glas
     (Henrik Ibsen Samlede verker XIV 225)
  • [solen har] likesom åndet av noen snebare flekker
     (Helge Ingstad Øst for den store bre 178 1935)
  • kulden hadde åndet frostblomster på ruten
     (Terje Stigen Treskjæreren Johannes 33 1990)
4 
være sterkt preget av
; lyse av
; utstråle
EKSEMPEL
  • alt åndet av ro og fred
SITATER
  • hans øie var fyr og flamme, forynget aandede i hans træk et liv af en ædel stamme
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 208)
  • [barneansiktet] aandede med liv i morgenvind
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 337)
  • du er saa vidunderlig sød, baade naar du ler og græder. Det aander op af din stemning som af en blomst
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 323)
  • hvert aasyn aander glæde
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 41)
  • en ganske fin rødme aandedes hen over hendes kinder
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 3)
     | bredte seg utover
  • et landskap som ånder fred og harmoni
     (Line Baugstø Speilbilder 91 1997)
  • [avhandlingen] ånder av ungdommelig overmot og selvsikkerhet
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
UTTRYKK
ånde over i
om synsinntrykk
 gli umerkelig over i
  • alt ånder over i hverandre [i polarnatten], en ser ikke hvor én tone begynder og den anden ender
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 197 1897)