Det Norske Akademis Ordbok

yrhet

yrhet 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av yr med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
det å være yr
; overstrømmende, ekstatisk livsglede og livsutfoldelse
; vill, løssluppen lystighet
; oppspilthet
; opprømthet
SITATER
  • brusende yrhed
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 339)
  • yrheden [tok] dem ogsaa
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 220 1901)
  • for al yrheden … vilde der fattes ham udtryk
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 247)
  • under al yrhed følte han sig rolig
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 181)
  • en sirligere yrhet for blikket enn menneskelig vellyst hadde lært
     (Emil Boyson Sommertørst 139–140 1927)
  • [han] følte en viss yrhet i den tunge sensommerheten
     (Ola Bauer Svartefot 153 1995)
  • jeg pustet liksom for fort. Men jeg likte yrheten, oppspiltheten
     (Elin Brodin De vises sten 29 1989)