Det Norske Akademis Ordbok

yndighet

yndighet 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; yndigheten, yndigheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
yndigheten
ubestemt form flertall
yndigheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av yndig med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 det å være yndig
; ynde
SITATER
  • kvinnene har tapt sin rosenfriske yndighet
     (Karin Gundersen Allegorier 28 1999)
  • jeg ble slått av yndigheten i denne hodebevegelsen hennes
     (Espen Haavardsholm Lilit LBK 2001)
1.1 
noe(n) som er yndig
SITAT
  • blomstene er yndigheter, rosa, små med sjelden duft som jeg nyter
     (Halden Arbeiderblad 14.12.2016/41)
2 
muntlig, mest i flertall
 yppig kvinneform
EKSEMPEL
  • utstille sine yndigheter
SITATER
  • møens yndigheder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II Tillæg 31)
  • se paa disse sort’graa mø’r, hvis yndigheder skimle
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 73)
  • [jeg] nød [tøsens] yndigheder
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 172)
  • [i kvistværelset] kastede kvinden hat og slør og pelts af sig, og jeg var beredt til at benytte mig af hendes yndigheder
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 141)
  • [jentene] maa ogsaa vise at føre sig og stille sine yndigheder i fordelagtigste lys
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 410 1914)
  • den ravage, tre barselsenger hadde anrettet paa mine yndigheter
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,1 53)
  • enten måtte hennes kvinnelige yndigheter ha vokset ut igjen eller så var de hun nå hadde artifisielle
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 132 1951)