Det Norske Akademis Ordbok

weltschmerz

weltschmerz 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve´ltʃmærts]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Weltschmerz 'verdenssmerte'; først brukt av forfatteren Jean Paul i Selina (1827) og særlig gjort kjent gjennom Heinrich Heine
BETYDNING OG BRUK
smerte som skyldes medfølelse med menneskenes lidelser og vanskeligheter
SITATER
  • nu veed De hvad der rører sig indeni mig – det er omtrent hvad tydskerne kalde «Weltschmerz»
     (Henrik Ibsen Samlede verker II 55)
  • mistrøstig og fuld af Weltschmerz
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 229 1903)
  • «Ja, livslede,» fortsatte han, «eller Weltschmertz, som tyskerne meget betegnende kalder det, det er en sjælssygdom, som medfører større lidelser, end nogen, som ikke har følt det, drømmer om
     (Rudolf Muus Paa jagt efter Blenda Svanholm 27 1919)
  • [han hadde] i sin weltschmerz tænkt at én skulde kanske ikke gjøre akkurat det én hadde lyst på
     (Johannes Thrap-Meyer Egoister 21 1927)
  • dyrke myr for å bli kvitt sin weltschmerz
     (Margrete Kjær Nils Kjær og hans samtidige 7 1950)
  • jeg sjekkes opp av ei brukelig dame, tilbringer et par uskyldige timer med henne og Weltschmerzen forsvinner
     (Atle Næss Opp fra det absolutte nullpunkt LBK 1985)